Vi holder juleferielukket fra d. 20. december til og med d. 6. januar 2025

Epoxymaling

Maling med Vespox EVP vandig epoxymaling

Print vejledning som pdf

 

Anvendelser

Vespox EW-V er baseret på vandfortyndbar epoxymaling. Anvendes til maling af beton, på tidligere malede overflader, træoverflader, og i det hele taget hvor der stilles krav om støvfrie og pæne overflader med god holdbarhed. Vedhæftningen er god til de fleste underlag. Vespox EW-V epoxymaling er en anbefalelsesværdig behandling på gulve, der udsættes for gående - og lettere kørende trafik, som for eksempel garager, lagerlokaler, udstillinger mv. Det kræver at gulvet er pænt inden man maler det, da man vil kunne se strukturen i underlaget. Vespox EW-V fylder IKKE revner og ujævnheder ud, og må kun rulles ud i tynde lag.

 

Egenskaber

Kemikalieresistens: God resistens mod alkalier, mange syrer samt diverse olier.
Slidstyrke: God mod gangtrafik og lettere rullende last.
Tæthed/diffusionstæthed: Giver en væsketæt overflade. Diffusionsåben. Z-værdi: 14 (jf. ASTM E 96-99).
Vedhæftning: Meget god vedhæftning til beton, træ, keramik, sten og udhærdede epoxylag. Dårlig til plastmaterialer.

 

Generel Information

Underlag: Overflader, som skal epoxymales, skal være rene og tørre, frie for løstsiddende materiale, cementslam og
støv, fedt, olie og andre forureninger. Ny beton skal være minimum 14 dage og udtørret til maksimum 6% restfugt .For opnåelse af bedst mulig vedhæftning anbefales slibning eller syrevask.
Huller, revner mv.: Udbedring af mindre huller, revner mv. kan foretages med Vespox EP-Klar tilsat sand.
Lagtykkelse/struktur: Ca. 200 my. Blank overflade.

Farver: Se farvekort

Brugstid: Efter blanding har man ca. 30 min til at rulle malingen ud. Malingen skal hældes ud i klatter rundt på gulvet og IKKE stå i spanden i 30 min.

Tørre- og hærdetid: Malingen er støvtør efter 6 - 8 timer, men bør ikke betrædes, før der er gået 24 timer. Malingen er
Fuld udhærdet efter 5 døgn (ved 20°C). 
Rengøring: Se Vesla’s drift og vedligeholdelses vejledning.
Arbejdshygiejne: Vespox EW-V indeholder kun vand som opløsningsmiddel, og derfor er brug af maske ikke påbudt.
Hærderen (B-komponent) er ætsende, og man skal derfor beskytte hud og øjne under arbejdet. Epoxyprodukter kan
forårsage overfølsomhed ved berøring med huden. Arbejdstilsynets regler for arbejde med polyurethan og
epoxyprodukter skal følges.
Arbejdsmiljø/MAL-kode: 00-5.
Temperatur: Temperaturen i underlaget og i lokalet bør være over 12°C for at få en god tørring og hærdning af
produkterne.
Luftfugtighed: Bør være under 70% relativ fugtighed. Højere luftfugtighed øger risikoen for en mat og skjoldet
Overflade.

 

Udførelse

Priming: Vespox EVP fortyndes med op til 10 % vand 1 lag. påføres med rulle eller pensel.

 

Forventet forbrug/m²: ca. 150 g. Vespox EVP. Vigtigt at det er et meget tyndt lag der rulles ud. Gulvet skal ikke se færdigt ud i første lag.

 

Gulvet tørrer til næste dag
Topcoat: Ufortyndet Vespox EVP påføres med rulle eller pensel.

 

Forventet forbrug/m²: ca. 350 g. Vespox EVP ved 2 lag.
Produktet er ikke beregnet til at lægge ud i tykke lag. Så hvis du har ujævnheder, revner o.l. så skal de først repareres med evt. Vespox EP-Klar.