Vi holder juleferielukket fra d. 20. december til og med d. 6. januar 2025

Når du skal male betongulv

Du kan male både nye og gamle gulve af beton. Betongulvet skal, som udgangspunkt,  være helt tørt, inden det males.

Betongulve der skal males, skal også være minimum 14 dage gamle.  Du kan let teste, om gulvet er tørt nok til at male. Du kan, med en fugtmåler, måle om betonen er udtørret til en fugtighed på mindre end 5%. Men der findes også en mere lavpraktisk metode:

Sådan gør du: Skær et stykke klar plastik, på cirka 100x100 cm. Gør plastikstykket fast på gulvet med tape og sørg for at lukke kanterne godt med tapen. Lad plastikken sidde i mindst 24 timer og se så efter, om der er dannet kondens på plastens underside. Er der kondens, er gulvet ikke tørt nok, til at kunne males.